E-SPORT

ØB Esports udvider med flere hold til næste sæson.

ØB Esports starter uge 35

Sæson 2021/2022

ØB Esports har fortsat et samarbejde med Middelfart Sparekasse, El-salg Euronics og Sportigan Tørring. Vi er super spændte på de muligheder det giver.

Vi tilbyder igen i år både Fortnite og CS:GO, men må dog undvære et af vores ugentlige hold grundet trænermangel. Vi søger derfor med lys og lygte efter interesserede voksne eller forældre, der kunne have lyst til at være en del af holdet.

I år koster ØB’s aktiviteter ekstraordinært 50 kr.

COVID-19 og Esport

Af hensyn til de nye Corona anvisninger skal alle medlemmer fremover selv medbringe tastatur, mus, headset, eller controller til træningen.

Vi har fået lavet nogle fine udstyrspakker hos El-Salg Euronics i Tørring, hvor vores medlemmer kan handle med en god rabat.

Vi vil i år også arbejde på et LAN i hallen hvor alle medlemmer og interesserede kan mødes og have en fed weekend med konkurrencer, sjove indslag og en hyggelig weekend.
(Mere om LAN-event kommer på forsiden af ØlholmBoldklub.dk)

 

COVID-19 REGLEMENTER!

Grundet Corona følger vi anvisninger og retningslinier fra kommunen, DGI og sund fornuft. Det betyder for dig som medlem en mindre risiko for smitte og spredning.

I år skal medlemmer selv stille med udstyr i form af tastatur, mus og headset til træning.

Vi sørger for at spritte borde, skærme og tavlen af efter hver træning. Der vil naturligvis også være håndsprit til Jer.

Husk at har I symptomer eller har haft omgang med smittede skal blive hjemme fra træning.

Heldigvis kan esport også gennemføres online 🙂

COACH / FRIVILLIGE SØGES

Vi søger altid coaches og frivillige der gerne vil støtte op om hold og arrangementer.

Har du en trænerspire i maven, kan vi tilbyde gode rammer, en træneruddannelse eller kursus efter eget ønske, sjove timer og masser af godt humør hos vores medlemmer.

VI søger også hjælpere og frivillige til vores arrangementer. Vær med og få nogle gode oplevelser sammen med os.

Du er velkommen til at kontakte Christian Andersen på 20863120 eller kontakt os på info@olholmboldklub.dk

HVORDAN TILMELDER JEG MIG?

Hvis du allerede er oprettet som bruger på Conventus, skal du blot benytte eget dit login.

Skal du tilmelde dit barn, bedes du logge på med eget brugernavn, og så angive barnets navn ved tilmelding på selve holdet.

Det er vigtigt du tilmelder dit barn korrekt, så trænere og frivillige ved hvem der kommer på holdet.

Tilmelding til hold

E-SPORT

Nyheder