Den 7. marts startede den nye Petanque sæson med spil på petanquebanerne i Ølholm og d. 2. oktober afsluttedes 2021-sæsonen med kåring af klubmesteren.

Hen over året er der blevet spillet hver onsdag aften. Vejret har ikke altid været med spillerne, men spillet er blevet udøvet i al slags vejr med sol, regn og blæsevejr til skøn efterårsvejr.

På banerne i Ølholm er der blevet spillet torsdags-mix med DGI Sydøstjylland som arrangør.

Ølholm Petanque har deltaget i DGI´s kvartetturnering, hvor vi har mødt, hold fra NEON fraHorsens, 50+ fra Hvirring og  Vrold fra Skanderborg.

Efter 6 kampe sluttede Ølholm på en 2. plads i pulje A.

I august deltog vi herefter i et afsluttende stævne i kvartet, hvor vi skulle spille om endelige placeringer, samt næste års deltagelse enten i pulje A, pulje B.

Stævnet foregik på Give Petanqueklubs baner på Give Stadion. For en gangs skyld, var der “tørvejr” på dagen.

For Ølholm Petanques vedkommende var stævnet en succes. Vi spillede 10 kampe og vandt de 6 med Marianne, Hans Jørgen (Blom), Dan, Jørn og  Stern på holdet.

Der deltog i alt 33 hold, på dagen, fra hele DGI Sydøstjyllands område. Efter at have spillet fra klokken 10 til 16 blev resultatet, at Ølholm Petanque sluttede turneringen, som nummer 3 og skal fra næste år (igen) spille mod stærke hold i pulje A .